

|
Om os |
Min opfattelse af kamp og selvforsvar
Min opfattelse af kamp er et resultat af 30 års udøvelse, samt studier af mange forskellige selvforsvars metoder, og ikke mindst en stor erfaring i marken med mulighed for at afprøve effektiviteten i virkelige situationer.
Ifølge min erfaring er Krav-Maga den bedste metode til at forsvare sig selv i en reel konfrontation. Hvis man bliver angrebet, sker der som regel det, at man bliver forvirret eller overrasket og bange. Frygt og panik blokerer ofte rent psykisk så man er ude af stand til at forsvare sig fornuftigt. Derfor skal det tekniske selvforsvar man har lært være meget enkelt, hurtigt og præcist. Det skal komme som en refleks, uden man behøver at analysere eller tænke over sine handlinger. Instinktive reaktioner er derfor meget mere effektive end komplicerede teknikker.
Det er netop det Krav-Maga udnytter. Et selvforsvar som er lavet for at være effektivt og brugbart, og ikke kun forskellige rituelle bevægelser som skal ”underholde” så mange som muligt. Krav-Maga er først og fremmest de medfødte instinktive reflekser som kan redde ens liv, og dernæst enkle og præcise bevægelser som understøtter ens første reaktion.
Hvad angår det rent psykologiske skal man under et eventuelt overfald forberede sig på, at reagere voldsomt, eller uventet og lade sit overlevelses instinkt råde, hvilket som oftest vil være at flygte så langt væk som muligt, så hurtigt som muligt. Hvis dette er umuligt, skal man kæmpe alt hvad man kan uden regler eller sympati.
En teknik kan ikke bedømmes som værende brugbar, hvis den ikke er blevet afprøvet ved en reel kamp. Og man kan aldrig på forhånd sige at den eller den bevægelse eller reaktion vil være effektiv eller ej. De der påstår dette, skulle indimellem forlade deres træningssal, om det så bare er for at se på en slåskamp, mellem to bander som har en årelang erfaring indenfor reel slåskamp.
Trænings øvelser eller en sport udøvet hver tirsdag aften i en klub, kan kun give ganske få informationer om de virker efter hensigten eller ej. Det er fordi, når vi træner står vi overfor en klubkammerat; der er regler der skal følges og man holder sig ubevidst fysisk tilbage når man står overfor, måske en ven. Psykologisk set, er vi ikke i livsfare, vi befinder os i et gammelt rituel som kan minde om en leg. Selvom en boksekamp kan virke voldsom og hård, er der regler som gør at de to modstandere aldrig slås for at overleve. Desuden er de fleste ude af stand til at benytte deres tekniske kunnen hvis det består af indviklede bevægelser og regler, som en angriber hverken kender eller benytter. I bedste fald mister vi ca. 50% af vores fornuftsmønster. I og med fornuften er sat på ”pause” bliver forsvars eller angrebs bevægelser fuldkommen instinktive.
Min undervisning er derfor baseret på naturlige reflekser der vil forekomme i en kamp, men også på forståelsen af den menneskelige hjerne, for bedre at forstå hvor den eller den metode virker, hvorfor jeg kan få fat i den bevæbnede hånd uden problemer, hvorfor jeg kan nå at slå flere gange uden at modstanderen forsvarer sig.
Jeg siger ikke at dette er den evige sandhed, men disse teknikker og metoder som jeg underviser i, kommer tættest på den virkelige verden, og de har vist sig overordentligt effektive i mange farlige situationer. Hvad angår de mange andre forskellige kampsports arter, kan man altid finde noget der viser sig at være effektivt, og det er min overbevisning at man aldrig skal udelukke at der findes noget nyt og bedre.
Jeg underviser ikke med mange falbalader, det er nemlig sjældent at det, som er meget demonstrativt, også samtidigt kan bruges til noget. Jeg underviser heller ikke mange forskellige bevægelser, slag og spark. Det er bedre at være 100% fortrolig med nogen få effektive teknikker som man kan udnytte instinktivt. Derfor lærer du ingen såkaldte dansetrin eller indviklede ritualer, for en virkelig slåskamp handler om overlevelse, ikke om at lege eller vinde et mesterskab.
I en kamp for at overleve kan man ikke tillade sig at tabe flere gange inden man vinder mesterskabet. Man lever kun en gang og overlevelse er ikke et mesterskab der eventuelt skal vindes. Når jeg underviser handler det om at mine elever skal kunne redde sit liv, eller andres, den dag de måske bliver overfaldet.
Udøvelsen af en kampsport, eller selvforsvar som Krav-Maga, skal altid være udfra ønsket om at udøve en kampsport, med chancen for at lære at forsvare sig selv, men også lære noget mere om sig selv og de menneskelige instinkter. Hver enkelt kan finde deres egne motivationer for at komme, det være sig arbejdsmæssigt, som selvforsvar, eller som ren og skær motionsform. Der er plads til alle, og den røde tråd vil være godt humør, og glæden ved at lære noget nyt.
De der derimod vil bruge dette med et negativt formål, for at blive bedre til at angribe, kan ligeså godt holde sig væk, mine timer er ikke det rette sted for den slags, og de vil blive frygteligt skuffede. Philippe Boutonnet
"Hvis du behersker selvforsvar til fulde – behøver du aldrig at slå nogen ihjel" Imi LICHTENFELD grundlægger af Krav-Maga |
KRAV-MAGA |


